A glass a day…
Flittige læsere af »Vinnyt« vil vide, at jeg tid efter anden har moret mig med at referere de artikler om vins sundhedsfremmende virkninger, der er havnet på mit bord (bl.a. takket være min kones ihærdige læsning af medicinske tidsskrifter).
Nu er der så en læge, Erik Skovenborg, der systematisk har pløjet sig gennem den videnskabelige litteratur. Resultaterne har han gjort tilgængelige for alle i bogen »Vin og helbred«, der er udgivet på forlaget Klim.
Tre glade budskaber
Vin i moderate mængder er sundt. Især viser et større antal undersøgelser af store befolkningsgrupper, at vinen beskytter mod at dø af blodprop i hjertet, og mod blodprop i hjernen. Derfor lever moderate vindrikkere længere end både afholdsfolk og stordrikkere. Det er det første glade budskab.
Det andet glade budskab er, at vin ikke feder. Selvom man drikker et glas vin eller to til maden, betyder det ikke, at de ekstra kalorier sætter sig på sidebenene. Skovenborg citerer bl.a. en stor amerikansk undersøgelse af sygeplejersker. Den viste, at de slankeste drak mest vin!
Forklaringen er formentlig, at vinen øger varmetabet fra kroppen, så de ekstra kalorier forsvinder den vej i stedet for at sætte sig. Det er dog ikke et forhold, der er fuldt afklaret, og for egentlig overvægtige er vinkalorierne desværre ikke »gratis«.
Det tredje glade budskab er, at gravide ikke behøver at være totalt på vandvognen under graviditeten. Hvordan skulle en nation som den franske også have overlevet, hvis selv den mindste smule alkohol under graviditeten var skadelig? Selv Sundhedsstyrelsen har nu åbnet op for et beskedent forbrug af vin under graviditeten.
Drik på fransk
Der bruges meget plads i bogen på at diskutere, hvad et »moderat« forbrug er. Hvis jeg skal uddrage en konklusion, er den, at et dagligt forbrug på 2-3 glas vin vil være til gavn for helbredet.
Der er dog to ting, man skal bemærke i den sammenhæng. Det ene er dagligt forbrug: Man skal drikke som f.eks. franskmændene: til maden, og man skal ikke drikke ekstra fordi det bliver weekend.
Det andet er, at det skal være vin – det med kun at regne i genstande er forkert. Som en fransk vinavler sagde til mig engang: »Vin er jo andet end alkohol opløst i vand«.Og det er netop sagen. Vin – og især rødvin – indeholder en masse gavnlige stoffer, især polyfenoler og selvom alkohol i de rigtige doser i sig selv også kan være godt, er det polyfenolerne, der er hemmeligheden. Der er snart sagt ikke grænser for, hvor nyttige de er i kroppen.
Økologisk vin
Skovenborg har et lille afsnit om økologisk vin, som jeg af naturlige grunde kastede mig over med særlig interesse – og blev skuffet, fordi Skovenborgs oplysninger ikke er korrekte. Det er jo sådan indenfor EU, at den franske (konventionelle) vinindustri har formået at holde ordet økologi ude af vinforordningen. Det betyder, at vin i EU kun må mærkes som »vin af økologiske druer« ikke som »økologisk vin«.
Det rent bureaukratiske forhold benytter vinindustrien så til en propaganda, hvor man hævder, at der slet ikke findes økologisk vin.
Den misinformation bringer Skovenborg videre, når han skriver, at »man skal gøre sig klart, at al økologi foregår i vinmarken«, og videre at »i vinkælderen bruger de økologiske vinbønder stort set de samme metoder som andre vinbønder«.
Ingen af delene passer. De seriøse økologiske vinavlere følger meget detaljerede regler som bl.a. siger, hvilke tilsætningsstoffer og metoder, der er tilladte, når de fremstiller vin.
Problemet for økologerne er selvfølgelig, at denne tingenes tilstand, hvor forarbejdningen af druer til vin ikke er underlagt offentligt anerkendte regler på samme måde som f.eks. forarbejdningen af økologisk mælk til ost, giver plads til de mindre seriøse vinavlere.
Mandelgave
»Vin og helbred« har undertitlen »myter og facts«. Og på omslaget står der: »De tre elementer – videnskabens klare lys, anekdotens skæve vinkel og det humoristiske glimt i øjet – smeltes sammen..«.Og det er nok mit problem med bogen, at man som læser har svært ved at vide, hvornår en oplysning er med som anekdote eller for sjov, og hvornår den er ment alvorligt.
Jeg havde gerne set en meget mere gennemarbejdet bog på det halve antal sider. Nu skal man kæmpe sig gennem 300 sider, hvor meget er irrelevant. Det er selvfølgelig meget sjovt, at Napoleon gav sin kone rødvin for at få en søn, men hvad skal vi bruge det til? Eller en oplysning om at det første missionshotel i København blev åbnet i 1888 blot som indledning til en historie om nogle russiske gesandters umådeholdne forbrug af vin og spiritus i 1656?
Selvfølgelig er der mange – også interessante og nyttige – oplysninger i bogen. Alligevel finder jeg ikke, at den er et must for vinelskere. Men brug den som mandelgave.
Erik Skovenborg: Vin og helbred – myter og facts. Klim 2000. 320 sider, 298,- kr.
