Propsyge
Af og til smager den vin, man lige har trukket op ikke godt – der er et umiskendeligt præg af gammel karklud over den, og det var jo ikke lige det, man havde ventet. Men hvad er propsyge?
Propsyge er et ganske udbredt fænomen. Det påstås, at op mod 10% af alle flasker har propsyge, men det tal skal nok tages med forbehold. Sagen er jo, at propsygen er det bedste argument for plasticpropper, så nogen er interesserede i at overdrive problemet. Blandt de økologiske vine er det snarere under 1%, der er propsyge.
Propsygen skyldes efter den nyeste viden et stof, der kaldes TCA (2,4,6-tri-kloranisol). TCA dannes af mikroorga-nismer ud fra fenoler, der findes i kork. Og korken indeholder fenoler, fordi det er et naturligt forsvarsstof i korkegens bark.
TCA har en meget gennemtrængende smag, så det er uhyre små mængder, der skal til for at gøre en flaske udrikkelig. Det positive er så, at selvom vinen smager ubehageligt, så er den ikke giftig. Man kan uden betænkning bruge den i madlavningen, og den ubehagelige smag forsvinder undervejs.
Det er en ubehagelige oplevelse, at skænke vin op til gæster, som så rynker på næsen og erklærer vinen udrikkelig. Hvis man vil undgå det, er det klogt at lugte til proppen, lige efter at man har trukket flasken op. Man vil sjældent være i tvivl, hvis vinen er propsyg. Sæt flasken i køleskabet og brug af den til f.eks. at »pynte« på frikadellesovsen.
Det skal med, at Novo har fundet et enzym (Suberase), der kan påvirke fenolerne i kork, så mikroorganismerne ikke længere kan omdanne dem til TCA. Hvis man vasker propperne i Suberase, bliver vinen ikke propsyg. Enzymet bruges endnu kun i meget lille udstrækning, og der er ikke taget stilling til det i de økologiske regler.
Men hvis enzymet kan medvirke til, at korkpropperne ikke helt fortrænges af plastic og skruelåg, og dermed til at bevare skovene med korkeg, vil det være en god ting.
