Vin i drivhuset
Nej, dette skal hverken handle om at dyrke vin i et drivhus eller at sidde med sit glas i et. Der imod skal det handle om, hvad drivhuseffekten gør ved vin.
Det er en amerikansk klimatolog, Gregory Jones, der har analyseret, hvordan klimaændringerne har påvirket kvaliteten af 30 vine fra 27 regioner i Frankrig, Italien, Portugal, Tyskland, Californien, Chile og Sydafrika gennem de sidste 50 år.
I gennemsnit er temperaturen i vækstsæsonen steget med 2 grader siden 1950, og samtidig er vinen blevet bedre. Det sidste fremgår af vinenes placering på Sothebys skala, der går fra 1 til 100. Vinene er blevet 13,3 points bedre for hver grads temperaturstigning.
Gregory Jones medgiver, at vinavlerne er blevet dygtigere, men mener alligevel at klimaet er det afgørende. Det er i sidste ende vejret, der er bestemmer, om en årgang bliver god eller ej.
På basis af klimamodeller forventer Jones, at temperaturen vil stige yderligere 2 grader i de samme områder i de næste 50 år. Spørgsmålet er så, om vinene også fortsat bliver bedre.
Bedre vin i kølige egne
Vinderne i det spil vil blive de områder, der ligger i vindyrkningens yderzoner. Om et par grader – eller hvad det nu bliver – mere i vækstsæsonen er nok til at gøre Danmark til et egentlig vinland, skal jeg ikke spå om, men der er ikke tvivl om, at mulighederne for at lave god vin herhjemme vil blive bedre.
Og går vi lidt længere sydpå til Tyskland f.eks. er der udsigt til meget bedre vine. Tyskerne havde svært ved at få armene ned ovenpå 2003-høsten. Den kan være en forsmag på, hvad der kommer. Også i Champagne forventer man bedre vine i en varmere verden, og ikke mindst gælder det for de køligere områder, at vejret vil være mere ensartet fra år til år. Det giver også mindre udsving i vinens kvalitet.
Medaljens bagside
Det bliver de varmere egne, der kommer til at betale prisen for det varmere klima – Italien, Sydfrankrig osv. I Rhône-dalen er temperaturen steget med 4 grader gennem de sidste 50 år.
Hvis det fortsætter, vil man få druer, der modner for hurtigt. Deres sukkerindhold er godt nok, men de kan mangle smagsstoffer. Syreindholdet kan også blive for lavt, i druer der er modnet for hurtigt.
Klimaændringerne kan tvinge vinavlerne til på lidt længere sigt at skifte til sorter, der passer bedre til klimaet. Det er slet ikke så simpelt, som det lyder. En Bourgogne er nu engang lavet på Pinot Noir, for blot at nævne et eksempel.
Andre virkninger
Klimaændringerne kan påvirke vinavlere og vindrikkere på andre moder end blot vinens kvalitet. Bedre vilkår for sygdomme og skadedyr i vinmarken kan blive en følge af det varmere vejr, som ikke mindst vil genere økologerne.
Men også den øgede energi i klimasystemerne med kraftigere nedbør og storme og længere tørkeperioder vil genere vinavlerne. I Sydfrankrig har man haft det hele de sidste år: Voldsomme oversvømmelser, som rev vinstokke op med rode i 2002, og tørke i 2003 som har givet den mindste høst i lange tider.
Tags: Drivhuseffekt, Klima
