Om økologisk vin – nye læsere kan begynde her
De fleste ved efterhånden, at økologi er noget med ikke at bruge kunstgødning og giftsprøjtning. Men hvordan det lige er med vin, står måske lidt mere uklart. I hvert fald kommer her lidt forbrugeroplysning.
Indenfor EU – og det er kun det, vi taler om – er der ét sæt regler for økologisk dyrkning, som gælder i alle lande og for alle afgrøder incl. vin. Reglerne bestemmer bl.a., hvordan man må gøde og bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr, men også hvordan man må markedsføre økologiske produkter.
Gødskning
De fleste landmænd gøder for at kunne høste så meget som muligt. Sådan er det ikke for vinavlere – i hvert fald ikke dem, der går efter vine af høj kvalitet. Der er nemlig den sammenhæng mellem udbytte og kvalitet, at kvaliteten falder, når udbyttet stiger.
Derfor bliver der ikke gødet meget i de økologiske marker, og når det sker, er det med kompost eller staldgødning eller med grøngødning.
Ukrudt
Og dermed er vi ovre i det næste punkt: Økologerne bruger ikke gift mod ukrudtet – de sår det selv! Ved at så de rigtige planter mellem vinstokkene, kan man både udkonkurrere ukrudtet og skaffe næring til vinen.
Sygdomme og skadedyr
Ingen af de moderne sprøjtegifte må anvendes, kun de gammelkendte midler med svovl og kobber. Det er ikke ideelt, men tilsyneladende et nødvendigt kompromis, fordi de forskellige planteudtræk, der også er tilladt, ikke kan klare det alene.
Vinifikation
Nu bliver det svært, for der er (endnu) ingen EU-regler for selve vinfremstillingen. Derfor må man ikke markedsføre vin som økologisk i EU – og det hjælper ikke at kalde den økovin, for forordningen forbyder udtrykkelig også forstavelser som øko, fordi det kan vildlede forbrugerne.
Men heldigvis er der avlerorganisationer i de forskellige lande, der har lavet regler for økologisk vinifikation. I Frankrig er det bl.a. Nature et Progress.
Reglerne er ret omfattende med forbud mod en lang række af de „hjælpestoffer” og „forskønnelsesmidler”, som må bruges i konventionel vinfremstilling,
men jeg vil fremhæve to punkter: svovltilsætning og gær.
Man sætter svovl (i form af sulfit) til vn for at hindre iltning og for at hæmme skadelige organismer f.eks. eddikebakterier. Den tilladte mængde af svovl
er betydelig lavere i økologisk vin end i konventionel, og økologerne må ikke bruge svovl under vinifikationen.
Vin uden svovl findes ikke – selvom man ser reklamer for det. Gærcellernes proteiner indeholder svovl, og noget af det går over i vinen, så under ca. 10 mg SO2/l kommer man ikke. Nogle vinavlere eksperimenterer med ikke at tilsætte svovl, men endnu er det kun få.
De konventionelle vinavlere går den anden vej, og ofte får vinen sin første dosis, allerede når druerne skal gære. Det er muligt, fordi den „industrigær”, de konventionelle bruger, er tilvænnet svovl. Økologerne bruger som regel egen gær, altså den gær, der sidder på druerne eller er i kælderen. Det er ganske vist ikke et krav, men kun en anbefaling i reglerne, men en anbefaling mange følger, fordi det giver meget mere individuelle vine.
Vogt Dem for efterligninger
De konventionelle vinavlere er ikke meget for at indrømme, at de bruger sprøjtegifte. Jeg talte med en fra Sicilien. Næ, på Sicilien bruger man ikke gifte, men vinene er ikke certificeret”. Og i Sydamerika er klimaet så godt, at man slet ikke behøver at sprøjte – hedder det.
Men sandheden er, at der sprøjtes og sprøjtes meget i konventionel vinavl. Dertil kommer, at der stort set ingen grænser er for, hvad vinavlere i de oversøiske lande må putte i deres vin.
Tags: EU, Gødskning, Regler, Skadedyr, Sygdomme, Ukrudt, Vinifikation
