Graves Superieure
Min Graves Superieure er af sauterne-typen. Altså en sød hvidvin, der er lavet på skimlede druer. Skimmelsvampene trækker vand ud af druerne, så den saft, der bliver tilbage, bliver ekstra koncentreret med mere sukker og mere smag. Mærkelig nok smager druerne ikke spor af svamp eller mug, men faktisk ganske dejligt. Og endnu mere mærkeligt så er det de samme svampe vinavlerne andre steder frygter, fordi de totalt kan ødelægge druerne. Men kombinationen af druesort (især Semillion) og klimaet i Bordeaux gør, at svampen nok angriber druerne, men ikke gør skade.
Sauterne er ikke meget brugte vine, men det er en skam, for de kan være virkelig lækre med smag og duft at blomster og nektar. Server sauterne til dessert (ikke med alt for meget chokolade) eller til blåskimmelost, og du får en oplevelse af de gode. Sauterne er også en glimrende værtindegave, hvis man skulle får brug for det.
Tags: Sauterne