Merlot – elsket og hadet
»I am not drinking any fucking Merlot«. Så harsk siges det i filmen »Sideways«, og det er blevet helt kult: Man kan købe T-shirts med bemærkningen – og te-krus, men ikke vinglas (!). Filmen foregår i de californiske vindistrikter, og bemærkningen skyldes formentlig, at der i Californien produceres masser af enkeltdruevine på Merlot. Når den er alene giver Merlot meget bløde, frugtige vine. I Californiens varme klima bliver den let overmoden, og resultatet bliver en vin, der ofte er meget lidt spændende.
I den anden ende af skalaen har vi f.eks. vinene fra Pétrus – som man som bekendt skal have fingrene dybt i de offentlige kasser for at have råd til at drikke – og Pomerol. Det er næsten rene Merlot-vine, som takket være det køligere klima ved Bordeaux opnår en særdeles høj kvalitet.
Det er Bordeaux, der er Merlots hjemland. Druen kaldes også Petit Merle – lille solsort. Om det så skyldes, at solsorten er meget glad for de store, saftige druer, ved jeg ikke, men det er et problem for vinavlerne, at fuglene er meget glade for druerne. Sorten udvikler sig hurtigt om foråret og er derfor sart overfor sen nattefrost, som kan ødelægge blomsterne. Til gengæld modner den tidligt og kan høstes inden efteråret bliver for vådt. Det sidste er heldigt, for druerne mugger meget let i fugtigt vejr.
Når Merlot – trods vanskelighederne med at dyrke den – er en af de mest dyrkede druesorter i verden, skyldes det naturligvis dens mange gode egenskaber, som særlig kommer til deres ret, når Merlot blandes med andre druesorter.
Den klassiske blandning i Bordeaux er med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Den første giver tanniner og stuktur, mens Cabernet Franc giver finesse, og Merlot giver vinen blødhed, frugt og farve.
Der var vin i Bordeaux allerede før romerne kom til området i år 56 før 0. I modsætning til mange andre franske vinområder var det ikke munke, men købmænd der udviklede vindyrkningen. Og allerede i 1000-årene begyndte en export til England. Vinbønderne solgte deres vin på tønder til mest engelske købmænd, der så lagrede vinen og tappede den på flasker og det fortsatte helt frem til efter anden verdenskrig.
Dengang var teknikken ikke så udviklet som nu, og vinene var derfor meget lysere i farven end moderne rødvine. Englænderne kaldte den lyse rødvin for Clared, og navnet bruges stadig om rødvin fra Bordeaux. Enkelte vinavlere er begyndt at lave en lys rødvin af samme type, der kaldes Clairet. Den er lidt mørkere end rosé, og kan være en dejlig sommervin.
Der er næppe noget vinområde i verden, hvor Merlot ikke dyrkes. Også i Frankrig findes den udenfor sin »hjemstavn«. I mit sortiment optræder Merlot i to vine: Loupia og Plan de Savoulous. I den første er Merlot i blanding med Syrah, Cabernet Sauvignon og Malbec, hvilket giver en dejlig kompleks vin, og i den anden kun med Cabernet Sauvignon. Også den er en venlig vin, men med meget karakter.
Tags: Merlot
