Damelår, gardiner og tårer
Hvad er det nu lige, damelår har med vin at gøre? Indrømmet, der er lidt sprogforbistring her. På dansk hedder det gardiner, det der bliver hængende på glassets inderside, når man har haft vin oppe på den.
På pænt fransk taler man om dameben eller blot ben, på mindre pænt bliver det til damelår. Tårerne har ikke noget at gøre med hvad, bemeldte legemsdele måske kunne medføre – med eller uden gardiner, men refererer til, at ved gamle vine er det, der bliver hængende, små dråber.
Det er glycerin, der bliver hængende på glassets inderside. Den dannes ved gæringsprocessen sammen med alkohol. Det er tilsyneladende lidt af et mysterium, hvorfor og hvornår glycerinen dannes. Men i og med at den dannes sammen med alkoholen, er der ikke noget mærkeligt i, at det som regel er alkoholstærke vine, der danner de kraftigste gardiner.
Dermed er vi så fremme ved den anden komponent i gardinerne: alkoholen. Det er nemlig den, der løber ned og dannet de mønstre, man alt efter sin fantasis beskaffenhed kan udlægge som det ene eller det andet.
Det er en almindelig antagelse, at forekomsten af gardiner er et tegn på, at vinen er “god”. Det gælder, hvis det hele går naturligt til, men det gør det jo ikke i moderne (konventionel) vinindustri. Hvis vinen er lavet af fuldmodne druer, der har fået masser af sol, og som derfor er rige på både sukker og smagsstoffer, så er forudsætningerne for, at vinen bliver god og med kraftige gardiner til stede. Sådan en vin får også en vis “fedme” takket være glycerinen.
Men hvis man har boosted alkoholprocenten ved at sætte sukker til mosten, kan resultatet blive en vin, der nok har gardiner og en vis “fedme”, men som alligevel er tynd rent smagsmæssigt.
Man er altså nødt til at stole på sine smagsløg, og det er jo ikke det værste. Der er meget sandhed i, at en god vin, er en man kan lide – damelår eller ej.
