Kan du læse en vinetiket og bruge det, når du vælger vin?
Man kan lige så godt se det i øjnene: Man kan ikke se på en vinetikette, om den vin, der er i flasken er til at drikke eller ej – og da slet ikke, om det er en, man kan lide. Men lidt hints er der dog at få. Jeg skal måske lige indskyde, at det jeg skriver her, kun gælder franske vinetiketter – jeg skal komme tilbage til andre landes, når jeg en dag får knækket koden.
De franske vinetiketter kommer i to typer: de gammeldags og de moderne. De første ofte med et imponerende slot og overlæsset med guld og glimmer, alt sammen for at få vinen til at se fornem ud. Mit eksempel her signalerer måske ikke lige det, men stilen er den samme.
Eksempel 1: Domaine de Bel-Air
Etiket for Bel-Air
Domaine de Bel-Air la Côte: Vingårdens navn. Det fortæller sådan set ikke noget – med mindre man kender det i forvejen og ved, de laver gode vine.
Costiére de Nîmes, Appellation Costiére de Nîmes Controllée: Man skal være noget af en vinnørd, for at have et forhold til de forskellige vindistrikter. Det med Appellation (normalt hedder det Appellation d’Origine Controllée, AOC) viser, at druerne er dyrket i på en mark, der er godkendt til den slags vin, og at avleren er underlagt en række regler. Avlere med AOC-vine vil gerne have os til at tro, at deres vine er de bedste. Men for det første kan man jo ikke se, om vinmageren f.eks. har lagret så længe på egefade, at vinen ikke smager af andet. Og for det andet er mange vinavlere, hvis marker ikke ligger indenfor AOC-systemet (så hedder vinene Vin de Pays, VdP), rigtig dygtige.
Mis en bouteilles au domaine siger måske heller ikke så meget, men de to ord récoltant (høster) og éleveur (fremstiller) siger sammen med navnet for neden, at her er en mand, der selv har dyrket sine druer og lavet vinen, og at han vil lægge navn til produktet. Der er altså ikke tale om et eller andet sammenstukket produkt fra EU’s vinsø.
At flasken indeholder 75 cl siger hvor meget nydelse eller det modsatte, man får for pengene. Og de 13% vol. hvor fuld man bliver. Tidligere kunne man som tommelfingerregel regne med, at en vin med en høj alkoholprocent var bedre end en tilsvarende med en lav procent. Der skal meget sukker i druerne for at give meget alkohol. Det får de kun med meget sol, og med sol følger mange smagsstoffer i druerne. Men i dag kan man med tekniske fif – og ved at tilsætte sukker (begrænset tilladt i økologisk vin) – hæve alkoholprocenten, og så siger den ikke så meget om vinen.
Vin issu de raisains de l’agriculture biologique kan oversættes til vin af økologisk dyrkede druer. Det er det nærmeste man må komme til at sige, at vinen er økologisk med de nugældende regler i EU. Formuleringerne kan være lidt forskellige, men det er ordene agriculture biologique, man skal se efter, hvis man vil være sikker på, at vinen er økologisk. AB-mærket står for det samme.
Certifié Ecocert viser, at der er Ecocert, der har stået for kontrollen af den økologiske dyrkning. I Frankrig – som de fleste steder – er det forskellige organisationer, der står for økologikontrollen, og Ecocert er den største. Det er kun i Danmark at kontrollen varetages af staten.
Konklusion
Læst sådan er det en OK vin som avleren ikke er flov over. Prisen (48,- kr) indikerer, at det ikke er nogen stor vin. Min vurdering af vinen er, at den er glimrende som hverdagsvin og en vin man godt kan være bekendt at servere til “tirsdagsgæsterne”. Den har en god smag og en god fylde, og er hverken skarp eller tør.
Eksempel 2: Jean David
Etiket for Jean David
Mit andet eksempel er en moderne etiket. Fokus er skiftet fra at ville imponere til at ville skille sig ud og være genkendelig. Alle de kedelige tekniske oplysninger er sat om på bagsiden eller som her lodret på siden af etiketten.
Domaine Jean David. Her er mandens navn trukket helt i front. Det er som med romaner af kendte forfattere: navnet syner mere end titlen. Navnet, den varmtrøde farve og de dansende flasker – eller er det drueklaser udformet som flasker – er helt sikkert noget man ser blandt de andre på supermarkedets hylder, og også noget man husker.
Sideetiket for Jean David
På sideetiketten står der stort set de samme oplysninger som på den første. Der er kommet contient des sulfites til. Man behøver vist ikke mange franskkundskaber for at gætte, at det betyder, at vinen indeholder sulfit. Hvad man ikke kan se, er, at indholdet af sulfit ligger lavt.
Konklusion
Ud fra etiketten igen en vin som en mand vil lægge navn til, ja, han er tilsyneladende stolt af den. Prisen (60,- kr) viser, at den kvalitetsmæssigt ligger over den første. Min vurdering er, at Jean David har al mulig grund til at være stolt af sin vin. Den er let at drikke, men alligevel med karakter. Den kan drikkes alene og passer til mange slags mad.
Tags: Bel-Air, Cotes du Rhone, David, Vin
