Hvordan er det lige med Barolo, Barbaresco og Barbera?
Vi tager Baroloen først. Det er nok den mest berømte – og dyreste – vin fra Piemonte. Både den og Barbaresco er lavet på druen Nebbiolo. Det er ikke nogen nem drue. Unge vine på Nebbiolo er så fulde af tanniner og syre, at de stort set er udrikkelige. Først efter års lagring på egefade bliver vinen ikke bare drikkelig, men vidunderlig, og så er det, den kan kaldes Barolo, hvis den kommer fra landsbyen Barolo, eller Barbaresco hvis den kommer derfra.
Det vil sige. Med moderne metoder kan man lave frugtig vin uden for mange tanniner og for meget skarp æblesyre selv af Nebiolo. Så moderne Baroloer behøver ikke lagre de 20 - 30 år som i tidligere tider. Til gengæld kommer de heller ikke op på den smagsmæssige kvalitet, de gamle havde – siger de, som har smagt begge dele.
Barbera
Enio dyrker ikke Nebiolo, men laver to rigtig gode vine af druesorten Barbera. Den stammer fra det lave bjergområde i det centrale Piemonte, der hedder Monferrato. De mest berømte vine på Barbera er Barbera d’Asti og Barbera d’Alba, dybrøde vine med kraftig og kompleks smag – en beskrivelse der også passer på Enios vine: Morella og Antico Convento.
Morella
Druerne til Morella stammer fra gamle vinstokke, der står på en sydvendt skråning med rødderne i en kalkholdig lerjord. Altsammen noget giver de bedste forudsætninger for en god vin. Antico Convento adskiller sig fra Morella ved, at den har lagret et år på egefade og dermed er blevet mere rund. Morella og Antico Convento er fast på min liste.
Dolcetto
Den tredje rødvin fra Enio er lavet på Dolcetto. Navnet til trods er det ikke nogen sød vin – associationen til dolce vita, det søde liv, kan ikke bruges til noget. Ofte er det tvært om en syreholdig vin, der, som Oz Clarke skriver, udemærket kan drikkes, når man er på stedet. Men med omhyggelig udtynding og beskæring og i Enios kyndige vinmagerhænder er det lykkedes at lave en vin, der er langt bedre end gennemsnittet: Rubinrød og med en udpræget frugtagtig smag.
Timorasso
Timorasso er en gammel hvidvinsdrue fra Piemonte, ja faktisk hører den hjemme lige i Enios område, der er ved at blive genopdaget. Den har en karakteristisk duft og smag, der kan måle sig med de klassiske franske hvidvinsdruers.Cortese er også en hvid drue fra Piemonte, der er mest kendt fra kultvinen Gavi. Enios Cortese bliver dyrket på den mest solbeskinnede skråning: »Il Monte«. Den megen sol giver vinen en intens smag, der holder sig længe i munden.
Tags: barbaresco, barbera, barollo, Vin
16. januar 2010 at 15:11
[...] Godsets blog om vin, økologi, mad, sundhed, miljø og geologi! « Hvordan er det lige med Barolo, Barbaresco og Barbera? [...]