Silvaner fra Weingut Dr. Becker

Foråret er aspargestid, og aspargestid er tid til Silvaner – en af de få vine, der gør sig rigtig godt til asparges. Den smager nu dejligt også i mange andre sammenhænge, hvor man vil bruge hvidvin: alene, til en sommerfrokost, til lette middagsretter.

Silvanerdruen er nævnt første gang i 1659, hvor den blev dyrket i Franken. Derfra har den bredt sig til de øvrige tyske vindistrikter og til Alsace (hvor de staver den med y, fordi y udtales som i), men ikke meget videre ud i verden.

Oz Clarke skriver om Silvaner, at den kræver en dygtig vinavler for at blive god, men at den så også kan blive rigtig god. Så er det jo heldigt, at Lotte og Hans Pfeffer fra Weingut Brüder Dr. Becker netop hører til i den kategori.

Tags: , , , ,

Skriv en kommentar