Vin-idéer til jul og nytår
Julen er jo traditionernes højtid og helt ned i detaljen. Jeg hørte om en familie, hvor rødkålen skulle være fra Beauvais. Da børnene tilbød at lave rødkål af egne kål, blev det afvist, for det var ikke »rigtigt«.
Det er ikke mit indtryk, at valget af vin er helt så traditionsbundet som maden. Det skyldes måske, at betingelserne ændrer sig over årene. Mens børnene er små, er julemiddagen noget der skal overstås, så man kan komme til det væsentlige: gaverne. Og så er det synd at have trukket en vin op, der opfordrer til langsom nydelse. Det må vente til børnene er blevet større. Inden man så får set sig om, kommer de med børnebørnene, og så er man tilbage ved udgangspunktet.
Det andet problem for »sommelier’en« juleaften er, at den traditionelle julemad ikke er rigtig vinvenlig. Der er rødkålen, som selvom den skulle være kogt i rødvin, alligevel har så meget syre, at det kan slå den bedste vin ud. Der er kun den løsning, at lade være med at nippe til vinen lige efter, at man har taget en mundfuld rødkål.
Juletraditionerne er fra tiden før fedtforskrækkelsen bredte sig, så julemaden er ofte fed. Det kan også gøre det vanskeligt at få vin og mad til at gå op en en højere enhed. Nogen anbefaler en vin rig på tanniner, og det kan godt være, at tanninerne kan fjerne fedtet fra mundens slimhinder, men til gengæld får de slimhinderne til at snerpe, når tanninerne reagerer med slimhindernes proteiner, og det kan hurtigt blive for meget. (Det er reaktionen mellem tanniner og proteiner, man udnytter, når man garver skind).
Så hvad gør man? Mit første bud er Champagne. Det er festligt. Champagne smager godt til al slags mad, og så er Champagne ikke noget, man sidder og sjæler med. Hvis det virker for ekstravagant, vil jeg foreslå en vin som Crianza. Den er kraftig, har gode, bløde tanniner og er ikke så dyr. Bryder man sig slet ikke om fadlagrede vine, er Beau Nez et andet godt bud. Det er også en kraftig vin med bløde tanniner. Og så har den det yderligere plus, at den er fremstillet uden svovltilsætning.
Nytårsaften er situationen en anden. Her kan det godt være lidt ekstravagant, så Champagnen kommer ind i billedet – eller hvad med en Chateauneuf-du-Pape? Skal man være mange, er l’Arbousséde Rouge fra Domaine Costeplane (i daglig tale blot kaldet Costeplane) et rigtig godt bud. Den er ikke dyr, det er en vin langt de fleste kan lide, og den går fint sammen med mange slags mad.
Men tilbage til Champagnen. Skal der serveres ægte Champagne nytårsaften, skal det være til maden. Det er synd at gemme den til kransekagen kl. 24. Mange har et negativt forhold til Champagne, som de synes er for sur. Jeg tror, det skyldes, at de kun er stødt på Champagne nytårsaften, hvor den serveres sammen med kransekage. Den søde kage får vinen til at virke sur. Den mousserende Clairette de Die er langt bedre sammen med kransekage, og den har yderligere den fordel, at der ikke er så mange procenter i den.
