Hyldeblomst, kærnemælk og vin
Snart dufter hylden i stuen ind, og snart er det ikke hyldeblomster, det dufter af i mange hjem, men – ja undskyld mig ordet, men jeg kan ikke noget mere dækkende – kattepis. Årets produktion af hyldeblomstdrik er i gang. For at dække over den grimme smag, skal der en masse sukker i, og for at det ikke skal blive for vammelt, skal der også bruges citronsyre.
Jeg indrømmer, at hyldeblomstdrik ikke lige er min kop te, men jeg accepterer, at ikke alle har det sådan, og at nogen ligefrem kan lide drikken. Der, hvor jeg må sætte foden ned, som det hedder i vore anglificerede dage, (i gamle dage sagde vi sætte hælene i – et meget mere malende udtryk), er når man blander drikken med hvidvin – i hvert fald hvis det er en af mine gode vine. Jeg var til en fest en gang, hvor man som velkomst fik netop den blanding: hyldeblomstdrik og Silvaner. Det var en rystende oplevelse. Efter at have smagt på det, så jeg mit snit til at hælde blandingen ud og stjæle et glas uforurenet Silvaner. Det blev i øvrigt en forrygende fest.
Temaet her er: Hvad drikker man en dejlig sommeraften på terrassen? Og Silvaneren er et rigtig godt bud. Man kan jo også gøre, som Kjeld Koplev foreslog i Koplevs Køkken forleden, drikke koldskål. Jo, vi taler om voksne mennesker, og jo, det kan man da godt. Men når Kjeld Koplev føler, at det er helsebringende, er han på vildspor. Sådan et glas koldskål vil sende insulinen helt i top, dels på grund af alt sukkeret, dels fordi mælk også har den virkning. Gør man det for tit, lurer gammelmandssukkersyge og Alzheimer (der af flere forskere nu opfattes som en afart af sukkersygen) lige om hjørnet. Skal det være alkoholfrit, hvorfor så ikke isvand eller kold te med citron?
Næ, lad mig få et glas kølig vin. Det er helsebringende, som adskillige videnskabelige undersøgelser dokumenterer. Folk, der drikker 1 – 3 glas vin om dagen, lever længere end afholdsfolk og drankere og har mindre Alzheimer og mindre kræft.
Om det skyldes, at vindrikkere er kloge nok til at holde igen med mælk og mælkeprodukter, eller om det skyldes det gode stof resveratrol, der findes i blå druers skal og derfor også i rødvin, skal jeg ikke kunne sige, men der er megen forskning, der dokumenterer stoffets gavnlige virkninger.
En druesort med et stort indhold af resveratrol er Pinot Noir, så man kan slå to fluer med ét smæk med en kølig Bourgogne. Den er lavet på Pinot Noir, og så er den rigtig god en lun sommeraften på terrassen.
Det er givet helsebringende bare at nyde sådan en sommeraften, uanset hvad man drikker til. Og skal det hverken være hvidt eller rødt, så er der jo også terrassevinen over dem alle, Rosé. Årets udgave af rosévinen fra Domaine Costeplane indfrier fint alle de forventninger, man har fået til deres Rosé. Den er aromatisk med smag af jordbær, hindbær og ribs, frisk og rund og hverken for sur eller for sød, og har allerede fået flere medaljer.
Heldigvis behøver det ikke være sundhed alt sammen. Med til sådan en sommeraften hører også grillmaden for mange, og med alle de stegemutagener, der må være i det brankede kød, er det sikkert ikke det mest sunde. Men bare det smager godt, og man hygger sig med det, går det nok også.
Mit bud på en vin dertil er enten i den billige ende en Chianti eller en Grenache i den lidt dyrere. Det er begge vine, der har smag nok, og som har lidt kant, der gør, at de kan hamle op med den kraftige mad.
