Kohorn, hjorteblærer og vin
De fleste ved, at biodynamisk dyrkning har noget med månen at gøre, og nogle har også hørt, at der er kohorn involveret. Men så hører de flestes viden om de biodynamiske metoder også op, og biodynamikerne selv gør ikke noget for at udbrede kendskabet til, hvad der i virkeligheden foregår.Det vil jeg så prøve at råde bod på med lidt forbrugeroplysning, uden at jeg dog på nogen måde vil kalde mig ekspert på området. Jeg holder mig her til en lille bog af Stef Hekman og Stig Madsen: “De biodynamiske præparater – baggrund, anvendelse og fremstilling”. Udgivelsesåret fremgår ikke.
Inden vi kommer så langt, vil jeg dog forudskikke den bemærkning, at jeg intet har mod biodynamikere. Jeg har mødt mange virkelig dygtige biodynamiske landmænd og vinavlere, og jeg har smagt fremragende biodynamiske vine, ja, jeg har endda biodynamiske vine i mit sortiment. Men på den anden side melder jeg mig blandt skeptikerne, når noget forlader den naturvidenskabelige grund – hvad enten det drejer sig om spøgelser, intelligent design eller altså de astrale kræfters indvirkning på planterne.
Historisk har økologisk jordbrug og biodynamisk jordbrug udviklet sig parallelt. Hvor økologisk jordbrug med forskere som Raoul H. Francé og Albert Howard kritiserede det konventionelle jordbrug på rent naturvidenskabelig grund, så inddrog det biodynamiske jordbrug mere åndelige aspekter.
Inspirationen til det biodynamiske jordbrug kommer fra Rudolf Steiner (1881 – 1925), der var naturfilosof og mystiker og grundlægger af trosretningen antroposofi. Han holdt i 1924 en række »landbrugsforedrag«, der er fundamentet for det praktiske biodynamiske jordbrug.
I den biodynamiske forestillingsverden indgår forskellige påvirkninger fra kosmos, men holder vi os til det praktiske, er der en række krav til et landbrug, før det kan kalde sig biodynamisk og mærke produkterne med demetermærket. Det er den biodynamiske forening, der står for udformningen af reglerne, mens Demeterforbundet står for kontrollen og afgør, om en landmand må brugemærket på sine produkter.
For det første skal al gødning være biodynamisk eller til nød økologisk, og den skal være komposteret. Den biodynamiske kompost skal være tilsat de såkaldte kompostpræparater. De er lavet af hhv. røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælder, egebark, mælkebøtteblomster og blomsterstande af baldrian.
Det er her hjorteblæren og kraniet kommer ind i billeder, for præparaterne fremstilles ved at de forskellige ingredienser komposteres på forskellig måde: Røllike i hjorteblære, kamille i kvægtarme, egebark i et husdyrkranie, mælkebøtte i bughinden fra en ko og de øvrige blot nedgravet i jord. Om hjorte hedder det i øvrigt »kronhjortegeviret leder kræfterne fra det fjerne kosmos via nyrerne ud i omgivelserne«. Kompostpræparaterne anbringes i små mængder i et bestemt mønster i kompostbunken. »Præparaternes astrale kræfter regulerer de kræfter, der allerede virker i jorden eller gødningen og tiltrækker æteriske kræfter, hvorefter det hele er klar til at forbinde sig med de åndelige kræfter, som har knyttet sig til et frø«, hedder det om præparaternes virkninger.
Man mener desuden, at præparaterne giver en bedre omsætning af gødningen, og giver den nogle af de »livskræfter«, der er et centralt begreb i biodynamisk jordbrug. »Livskræfterne« fra gødningen går via jorden til planterne og til husdyr og mennesker.
Ud over kompostpræparaterne bruges to andre præparater, der sprøjtes ud på markerne. De »forstærker kræfterne fra de 7 planeter, som søger forbindelse med jorden og derfra med planter, dyr og mennesker«. Det ene, kaldes kiselpræpatet, fordi det er fremstillet af fint formalet kvarts. Kvartspulveret lægges i et kohorn, der begraves i jorden sommeren over. Det andet præparat – humuspræparatet – fremstilles på samme måde, blot er det komøg, der er i kohornet, og det skal ligge vinteren over i jorden.
Før de to sidste præparater kan bruges, skal de røres ud i vand, og da der skal røres en hel time, ser man ofte en mere eller mindre hjemmelavet røremaskine med et trækar og en rørepind trukket af en motor, der kan røre skiftevis den ene og den anden vej, når man besøger en biodynamisk gård. Præparaterne siges bl.a. at styrke planternes harmoniske vækst.
I forbindelse med biodynamisk jordbrug følger man ofte den såkaldte såkalender, der udgives af Maria Thun. Kalenderen bygger bl.a. på den antagelse, at månens stilling i forhold til stjernetegnene har indflydelse på planternes vækst og modning. Når månen står i et »jordtegn« (jomfruen, stenbukken eller tyren), har man »roddage«, hvor det skal være særlig godt at så f.eks. radiser og andre rodfrugter. »Bladdage«, som skal være særlig gode til såning af salat, kål og andre bladgrønsager, har man, når månen står i et »vandtegn« som skorpionen, krebsen eller fisken. Er månen der imod i et »lufttegn« (vandbæreren, vægten eller tvillingerne, er det »blomstdag«, mens det er dag for såning af planter der skal give frugter eller frø, når månen er i »ildtegnene« vædderen, løven og skytten.
Jeg har som nævnt svært ved at tro, at man kan smage de astrale kræfter i vinen, men jeg tror på, at gødning skal omsættes med luftens adgang (som i kompostering) for at være god for jorden og dens organismer – det kan oven i købet dokumenteres. Og jeg tror på, at en jord, hvor alt fra regnorme til bakterier og svampe trives, også giver de sundeste og mest velsmagende planter. Her er dokumentationen lidt mere sporadisk, men den findes. Derfor mener jeg, at det er gødskningen med kompost, der giver de gode vine, ikke al det udenoms hokus-pokus. Og derfor kan økologerne lave mindst lige så gode vine som biodynamikerne, når blot de behandler muldjordens økosystem rigtigt.
