Nyt syn på istidslandskabet
mandag, 28. november 2005Af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard
Året er 1901. Seks mænd i jaket, knækflip og høje hatte stiger på en charabanc i den lille by Jyderup i Vestsjælland. De seks er den samlede stab fra det nyoprettede Danmarks Geologiske Undersøgelse. Turen går mod nord over Bjergsted Bakker, forbi den store bakke med Vejrhøj i Odsherred og videre til Nykøbing Sjælland – hvorfra de formentlig er taget med dampfærgen Sct. Knud tilbage til København.
Turen ledes af den unge Vilhelm Milthers, der havde undersøgt Nordvestsjællands geologi og var kommet til den overbevisning, at bakkestrøgene er randmoræner, der er presset op af gletschertunger. Det var en tolkning, hans kolleger var skeptiske overfor, men turen med hestevogn overbeviste dem. Og siden har Odsherredsbuen været et skoleeksempel med inderlavning (Lammefjorden), hvor gletschertungen lå, randmoræne og hedeslette på den anden side af randmorænen.
Gennem de 100 år, der er gået siden, har forestillingerne om gletschertunger og israndslinier og om isfremstød fra forskellige retninger bidt sig så meget fast, at det for de fleste er noget, der simpelthen ikke kan være anderledes: Gletschertungerne har som bulldozere skubbet jord sammen, og på den måde dannet landskabet, da de kom væltende.
